Hej derude.
Så er der endeligt nyt fra mig igen, hva? :)
Nu er det jo gået hen og blevet marts, og en hel masse er sket - så meget at jeg ikke engang kan huske det. haha.
Vigtigst er det dog også:
SOLEN ER KOMMET FREM!!! (undtagen lige i dag hvor regnen bare har styrtet ned)
Hele sidste uge har temperaturen været mellem 20-30 grader, og nøj hvor er det bare skønt.
Jeg kan godt sige jer at jeg er blevet dejlig brun (og en smule solskoldet på skuldrene).
Svømmesæsonen endte i enden af januar, og nu er jeg i stedet begyndt til Track&Field (atletik).
Det er vildt skægt, især fordi at der er utroligt mange elever som også er der (omkring 70 gætter jeg på). Så jeg har lært en hel masse nye mennesker at kende.
Jeg løber sprint, og hopper længdespring.
Træningen er rimelig hård, især i varmen udenfor, men også sjov.
Efter træning bliver jeg altid kørt hjem af Matt Reynolds. Han har en ret så fed truck.
Det er sådan en hvor der kun kan sidde tre personer i (og det er foran), så mig, ham og en anden dreng, Eric, kører altid deri hjem fra træning, det er faktisk ret så skægt, han kører nemlig som en tosse, haha.
Påskesøndag tager jeg til Florida med Alex Bowen (min værtskusine) og fire andre piger. Det glæder jeg mig rigtigt meget til! Vi skal bo på et super lækkert hotel, med 6 pools og privat strand, så det bliver jo super varmt og lækkert!
Den 17. april er Prom, jeg kan slet ikke vente!
Jeg låner en af Lizas kjoler, så jeg er fri for at købe min egen.
Hun har en helt masse, og de er alle super flotte!
Lige nu sidder jeg med hårfarve i håret (bare blond igen som sædvanligt), og nu er det altså blevet tid til at skylle farven ud.
Jeg undskylder for at jeg ikke har været så god til at opdatere min blog, men jeg er bare så doven,
så jeg vil generelt bare råde jer til at holde øje med min facebook profil, derinde opdaterer jeg rimelig tit med billeder og det hele.
-Jeg kan se at der er flere nye faste læsere til min blog som jeg ikke kender, og jeg gætter på at I sandsynligvis selv går og tænker på at blive udvekslingsstudenter, så I er også velkomne til at finde mig på facebook (Karina Thomsen) eller skrive til min email hvis I skulle have nogle spørgsmål omkring alt det her udvekslings-halløj :)
karinathomsen@msn.com
Kan I allesammen nu have det godt.
Nu er der ikke så længe til at vi ses igen, hvilket jeg må indrømme at jeg da ser frem til.
Det bliver super hårdt at forlade Georgia, men også dejligt at komme hjem igen!
Kram
Karina :)
søndag den 21. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar